Terminsdato

 

Hvordan fastsættes terminen?

Terminen kan beregnes på to måder. Den ene metode er ud fra den gravides cyklus, her bruger man datoen fra sidste menstruations første dag til det fastsætte terminen. Da det ikke er alle, der har en regelmæssig cyklus, kan denne beregning være usikker. 

Den anden metode er ved hjælp af en ultralydsskanning. 

Hvis man takker ja til nakkefoldsskanning, fastsættes terminen i den forbindelse. Dette gøres ud fra målet crown-rump-length, som er fosterets længde. I den tidlige del af graviditeten følger fostre samme vækstkurve, hvilket gør det muligt at fastsætte terminen ud fra dette mål. 


Hvornår føder man?

Når terminen beregnes, bestemmes først hvornår den gravide er blevet gravid. Herefter bestemmes terminsperioden, der går fra den gravide er 37 uger og nul dage, til den gravide er 42 uger henne.

Mange gravide henviser til den dato, hvor de er præcis 40 uger henne, når de snakker om deres termin. Det er dog usandsynligt, at fødslen falder netop der. Det regnes i Danmark for normalt at føde i hele terminsperioden, dvs. fra uge 37+0 til 42+0.


Vil du høre mere om tiden efter terminsdatoen?

Lyt til EP. 34 - Overdue? Do you!